Fædreland

I denne podcast giver vi dig vores syn på det at være far - befriet for instagramfiltre og politisk korrekthed. Hvis du ligesom os er træt af, at debatten om fædre altid er styret af velmenende psykologer, pædagoger, kendisser og mennesker som ikke er fædre, så er det her noget for dig. Vi er ikke pædagoger eller psykologer. Vi er bare to ganske almindelige fædre, som står inde for vores børn og deres opdragelse. Punktum. Hvorvidt det vi siger er rigtigt eller forkert, afgør du. Men vi håber, rejsen til Fædreland kan være inspirerende og indeholder et godt råd eller ti til dig som far. Må mor slet ikke høre med? Selvfølgelig må hun det, men det er ikke hende vi taler til. Så lyt med os gennem Fædreland. Der er skam nok at tage fat på, så vi vil prøve at dele emnerne op i de snackbidder, du aldrig fik som dreng. Vi findes naturligvis også på de sociale medier. Links kommer:) /Morten & Jacob
Episodes
Episodes



Monday Jul 07, 2025
Ferie-special
Monday Jul 07, 2025
Monday Jul 07, 2025
"Ferie, ferie, ferie. Slap nu af, du har fri og syng ...". De fleste kender skolernes ferie-sang, men som far skal man i modsætning til børnene gøre en indsats for at ferien ikke bliver et stressende aktivitets-helvede. Men det kan sagtens lade sig gøre. Lyt med når vi kommer med råd til (baseret på bitre erfaringer), hvordan du får en god ferie med familien. Og husk at dele med andre ferieramte fædre:-)



Tuesday Jun 24, 2025
Omsorg
Tuesday Jun 24, 2025
Tuesday Jun 24, 2025
Fædreland er igen på besøg hos Børns Vilkår, hvor vi i denne episode taler om omsorg. Hvad er det for en størrelse, og hvad er faderens rolle? Et relevant og vigtigt emne, som Andreas fra Børns Vilkår hjælper os med at komme rundt om.
Og husk, at hvis du, eller en du kender, går og kæmper med noget som familiefar og har svært ved at finde hjælp så ræk ud. Hvis du ikke har nogen i dit eget netværk, så anbefaler vi at bruge forældretelefonen 35 55 55 57. Du kan finde mere info her: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/.
Intet problem er for småt.
Skynd dig at lytte og del med alle fædre, du kender:)



Tuesday May 13, 2025
Bekymringer
Tuesday May 13, 2025
Tuesday May 13, 2025
Fædreland på tur - Børns Vilkår
Verdenssituationen er ikke for sarte sjæle. Vi kan ikke skærme vores børn fra alle verdens kriser. Men hvordan får man som far italesat Trump, Putin, Ukraine, Gaza osv.?
Det er et stort emne, så vi har i dette afsnit allieret os med Andreas fra Børns Vilkår, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi kan takle børns bekymringer.
Lyt med og del - så bliver vi så taknemmelige:)



Wednesday May 07, 2025
Teaser for Fædreland på tur
Wednesday May 07, 2025
Wednesday May 07, 2025
Vi har i de næste par episoder pakket studiet ned og rykket det til Smilets By for at snakke med Andreas fra Børns Vilkår. Det kan vi allerede nu afsløre munder ud i to gode afsnit - så glæd dig. Og husk lige at følge os og dele - det sætter vi kæmpe pris på:)



Tuesday Apr 22, 2025
Pligter
Tuesday Apr 22, 2025
Tuesday Apr 22, 2025
Pligten kalder! Men bare rolig, den kalder på dine unger. I denne episode taler vi om pligter til vores børn. Emnet har fået fornyet opmærksomhed i den sidste tid, efter bla. Psykolog Sofie Münster har været i medierne og tale om det. Skynd dig ind og hør hvad vores erfaringer er.
Det er din pligt.



Tuesday Apr 01, 2025
Venskab - del 1
Tuesday Apr 01, 2025
Tuesday Apr 01, 2025
Veninder og venner er ganske enkelt en grundsten i livet.
Venskaber er dog desværre ikke noget, du som far blot rekvirerer til datter/søn. Men heldigvis kan du give arvingerne de bedste forudsætninger for at selv finde veninder/venner.
Lyt med, når vi deler erfaringer omkring et enormt og helt essentielt emne i børneopdragelsen.



Friday Mar 14, 2025
Skæld ud
Friday Mar 14, 2025
Friday Mar 14, 2025
'Skæld ud' er fy-begreb, som de seneste år er blevet synonym med færdelige børneopdragelse. Men som far kommer du sgu nok ikke uden om - og nogle gange er det, vi kalder for en skideballe, nok ikke et helt dumt værktøj i opdragelses-kassen. Bare det ikke er yndlings-værktøjet. Lyt med, når vi taler om skæld ud.



Friday Feb 28, 2025
Skærmtid
Friday Feb 28, 2025
Friday Feb 28, 2025
Har du styr på dine børns skærmtid? Har du brug overhovedet brug for at have det? Måske, for svaret er ikke helt sort og hvidt. Så derfor diskuterer vi skærmtid i denne episode.

Denne er til dig, farmand
Vi er ikke eksperter. Her er intet vindeskabeligt fakta. Og der er ingen der siger, at vi har ret.
Men vi har dog samlet over 20 års erfaringer som fædre og har måske luret lidt fif og fremgangsmetoder i årene med børn.
Vi håber, at vi kan inspirere. Måske give nogle gode råd videre. Og så handler vores podcast ikke om mødre eller forholdet til dem.
Denne er til dig, farmand.